Det korte svar
Et lån på 10.000 kr med en debitorrente på 12,00 % over 24 måneder koster 2.398 kr i alt oveni det lånte beløb. Renten står for 1.298 kr af det. Resten — 1.100 kr — er gebyrer, og det er den del, de fleste ikke regner med.
Fordi gebyrerne tæller med i ÅOP og ikke i renten, ender det samme lån med en ÅOP på 18,7 %. Det er 6,7 procentpoint over renten, på et lån hvor intet er skjult og alle tal står i aftalen. Forskellen er ikke et snydenummer; den er matematik.
Hvorfor gebyrerne fylder så meget netop her
Stiftelsesgebyret er et fast kronebeløb. De 500 kr er de samme, uanset om du låner 10.000 kr eller 100.000 kr — men på det lille lån er de 5 % af hovedstolen, og på det store er de 0,5 %. Det er hele forklaringen på, at små lån næsten altid har højere ÅOP end store, hos den samme udbyder, med den samme rente.
Det månedlige gebyr virker på samme måde. 25 kr lyder ikke af noget, men over 24 måneder bliver det 600 kr — mere end en tredjedel af hele renteregningen på dette lån. Derfor er et lån med lav rente og højt månedsgebyr ofte dyrere end det omvendte, og derfor er ÅOP det eneste tal, der kan sammenlignes.
Hvad du faktisk betaler hver måned
Ydelsen på selve lånet er 471 kr. Lægger du det månedlige gebyr til, betaler du 496 kr om måneden i 24 måneder. Det er det tal, der skal kunne være i dit budget — ikke ydelsen uden gebyr, som er den, der oftest står med største skrift.
Tre ting der ændrer prisen, og én der ikke gør
Løbetiden ændrer den mest. Den er gennemgået for sig på siden om løbetid, fordi den fortjener sit eget regnestykke. Udbyderen ændrer den næstmest: spændet på markedet ved dette beløb er stort nok til at koste tusinder over to år. Din egen profil ændrer den tredjemest — samme udbyder giver ikke alle den samme ÅOP.
Det, der ikke ændrer prisen, er hvad du skal bruge pengene til. Et forbrugslån er ikke øremærket, og ingen udbyder giver rabat, fordi formålet lyder fornuftigt. Bliver du mødt med noget andet, er det markedsføring og ikke en prisoplysning.
Sådan læser du et tilbud
Kig efter tre tal i den rækkefølge: ÅOP, samlet tilbagebetaling i kroner, og månedlig ydelse inklusive gebyrer. Står de ikke alle tre i tilbuddet, er det ikke et fuldt tilbud endnu. Kreditaftaleloven kræver, at ÅOP oplyses både i markedsføringen og i selve aftalen.
To tilbud med samme rente — og næsten dobbelt så stor forskel i pris
Det bedste argument for at se på ÅOP i stedet for renten er et eksempel, hvor renten er ens. Tag tre tilbud på 10.000 kr over 24 måneder, alle med en debitorrente på 10,00 %. Renten alene koster 1.075 kr i alle tre.
Det første har ingen gebyrer. Det andet lægger et stiftelsesgebyr på 1.200 kr oveni. Det tredje har intet stiftelsesgebyr, men 60 kr om måneden i administration. I annoncerne ser nummer to og tre ud som hinandens modsætninger — det ene fremhæver «ingen månedlige gebyrer», det andet «intet stiftelsesgebyr».
I kroner koster de næsten det samme: 2.275 kr mod 2.515 kr, en forskel på 240 kr. Og i ÅOP ligger de begge omkring 25,7 % og 25,0 % — mod 10,5 % for det uden gebyrer. Renten var identisk hele vejen. ÅOP er det eneste af de tre tal, der fangede forskellen.
Bemærk også, at ydelsen ikke afslører noget: tilbud ét og to har præcis den samme månedlige ydelse på 461 kr, fordi gebyret i nummer to betales ved oprettelsen. Vælger du efter ydelsen, vælger du blindt mellem dem.
Det samme lån i den billige og den dyre ende af markedet
Spændet i ÅOP på 10.000 kr er stort nok til at være den næststørste beslutning efter løbetiden. Ved 24 måneder koster lånet 1.007 kr hos den billigste ende af markedet og 3.458 kr i den dyre. Det er 2.451 kr til forskel på det samme lån, til den samme løbetid, med den samme tilbagebetaling af hovedstolen.
Den billige ende er banksporet, og den vurderer strengest. Den dyre ende udbetaler hurtigst og vurderer lempeligst. Der er ingen udbyder, der er både billigst, hurtigst og mest imødekommende — prisen er betalingen for et af de to andre.
Hvad ÅOP ikke indeholder
ÅOP dækker alt, der er en betingelse for at få kreditten. Det er en præcis afgrænsning, og den efterlader tre ting udenfor, som stadig koster penge.
- Frivillige tilkøb. En betalingsforsikring, du ikke skal have for at få lånet, tæller ikke med i ÅOP. Den koster alligevel, og den er ofte tilvalgt på forhånd i ansøgningsflowet.
- Rykkergebyrer. De opstår først, hvis du betaler for sent, så de kan ikke være med i en pris, der oplyses på forhånd.
- Morarenter. Renten ved for sen betaling er en anden — og højere — sats end lånets, og den løber oveni.
Ingen af de tre er skjulte: de står i aftalen. Men de står ikke i ÅOP, og det er værd at vide, når to tilbud har samme ÅOP og forskellige vilkår for det, der sker, hvis noget går galt.
Det repræsentative eksempel
Enhver udbyder skal vise et repræsentativt eksempel: et konkret beløb, en konkret løbetid og de tal, det giver. Det er dét eksempel, ÅOP i markedsføringen refererer til — ikke nødvendigvis dit lån.
Læs derfor beløbet og løbetiden i eksemplet, før du læser ÅOP. Et eksempel regnet på 75.000 kr over 84 måneder siger meget lidt om, hvad 10.000 kr over 24 måneder koster hos den samme udbyder, fordi de faste gebyrer fylder helt forskelligt i de to.
Hvis du betaler for sent
Prisen, der er beregnet ovenfor, forudsætter, at hver ydelse betales til tiden. Sker det ikke, kommer der et rykkergebyr og morarenter oveni, og ved gentagen misligholdelse kan hele restgælden kræves indfriet på én gang. På et lån på 10.000 kr er restgælden efter et års afdrag stadig et firecifret beløb.
Det er derfor, valget af ydelse betyder mere end valget af udbyder. En ydelse, der lige akkurat kan bæres i en normal måned, er en ydelse, der ikke kan bæres i en unormal — og den unormale måned er den, hele regnestykket ovenfor holder op med at gælde i.
Springer prisen ved bestemte beløb?
Ja, og det er værd at kende, hvis du står lige omkring 10.000 kr. Mange udbydere har trin i deres prissætning frem for en glidende skala, og et lån på 15.000 kr kan derfor have lavere ÅOP end et på 10.000 kr hos den samme udbyder — fordi det faste stiftelsesgebyr fordeles på mere.
Det er ikke en anbefaling om at låne mere, end du har brug for. Renten løber af hele beløbet, så et større lån er stadig dyrere i kroner. Men står du og skal bruge 9.400 kr, er det værd at tjekke, om udbyderens nederste trin i det hele taget starter ved 10.000 — flere gør.
Den omvendte fælde er at runde op til et pænere tal. Låner du 10.000 kr, når du skal bruge 7.400, betaler du renter af 2.600 kr, du ikke havde brug for, i hele løbetiden.
Prisen hos en udbyder, du allerede er kunde hos
Har du en bank i forvejen, er den næsten altid det billigste sted at spørge først. Ikke af loyalitetsgrunde, men fordi den kan se din kontohistorik og derfor har mindre usikkerhed at prissætte. Mindre usikkerhed er lavere ÅOP.
Det samme gælder i mindre grad hos en udbyder, du har haft et lån hos og betalt tilbage til tiden. Nogle tilbyder en lavere sats til gengangere. Det er værd at spørge om direkte — det står sjældent på forsiden.
Hvad det koster at samle to lån til ét
Har du to mindre kreditter i forvejen, kan et lån på 10.000 kr være en samling frem for et nyt forbrug. Regnestykket er så et andet: du skal sammenligne den nye ÅOP med den vægtede ÅOP på det, du indfrier, ikke med den højeste af dem.
Og du skal regne på løbetiden. En samling til en lavere ÅOP over en længere periode kan sagtens koste flere kroner i alt end de to dyre lån, du havde. Den lavere månedlige ydelse føles som en besparelse, og er det ikke nødvendigvis. Det er den samme afvejning som på løbetidssiden, bare med to lån i den ene ende.
Hvad det koster at lade være
Den ærligste sammenligning er ikke mellem to udbydere, men mellem at låne og at vente. Skal du bruge 10.000 kr til noget, der kan vente tre måneder, og kan du lægge 507 kr til side om måneden i den periode, har du sparet hele kreditomkostningen på et 24-måneders lån.
Det er ikke altid en mulighed, og siden her er skrevet til dem, hvor det ikke er. Men regnestykket hører med: 1.520 kr er, hvad du betaler for at have pengene nu i stedet for senere. Er «senere» tre måneder væk, er det en dyr fremrykning. Er det to år væk, er det en anden sag.
Er udgiften akut — en tandlægeregning, en bil du skal bruge for at komme på arbejde — så er ventetiden ikke gratis, og så er lånet den billigere af to dyre muligheder. Det er den situation, prisen på denne side skal bruges til at vurdere, ikke til at afskrække fra.
